Markedspladsen

I 1850’erne begyndte Helsinge at udvikle sig til en rigtig by. I 1848 blev byen værtsby for retskredsen Kronborg Vestre Birk, og birkedommeren fik en status, der kunne måle sig med købstædernes byfogeder.

Selvom Helsinge ikke havde en borgmester, havde byen en formand for sogneforstanderskabet, som kunne sammenlignes med en borgmester. Byen havde også en købmand ved navn Rundin.

Helsinge ønskede at afholde kreaturmarkeder, men det krævede en godkendelse fra indenrigsministeriet. I 1858 ansøgte sogneforstanderskabet om tilladelse til at afholde kreaturmarked to gange om året, men ansøgningen blev afslået. Byens ledende erhvervsliv, herunder Rundin, fortsatte dog arbejdet for at få tilladelsen.

I 1868 blev der gjort en ekstra indsats, og man allierede sig med birkedommeren og de omliggende sogne. I marts 1869 fik Helsinge endelig tilladelse til at afholde to årlige markeder, som skulle finde sted den anden onsdag i april og den anden onsdag i oktober.

Efter tilladelsen opstod der praktiske problemer med at finde en egnet placering for markedet. Rundin var ikke villig til at stille en grund til rådighed, som sogneforstanderskabet var tilfreds med.

I august 1869 besluttede kommunen at købe en grund, som i dag er parkeringsplads og vejareal for Gadekærsvej. Kommunen optog et lån på 1.000 rigsdaler for at finansiere købet.

Onsdag den 13. april 1870 blev det første marked afholdt. Det var dagen før skærtorsdag, så der var mulighed for at hvile sig i de følgende helligdage. Kommunens udgifter blev dækket ved at opkræve stadepenge fra dem, der ville sælge deres dyr. Prisen var 4 skilling for en hest eller en ko og 2 skilling for mindre dyr som kalve, svin, gæs eller får.

Markedspladsen blev også et sted for fest og beværtning. Sognerådet vedtog, at beværtning var tilladt, så længe det var lovligt. Markedet blev en stor succes, og i maj 1871 ansøgte sognerådet om tilladelse til at afholde markeder fire gange om året. I december samme år gav ministeriet tilladelse til markeder i januar og juni ud over de eksisterende markedsdage i april og oktober.

Med fire årlige markeder blev arbejdsbyrden for sognerådet stor, og man besluttede at bortforpagte markedspladsen. Værtshusholder Ole Jensen, der drev Centralkroen, blev den første forpagter. Han fik retten til at opkræve stadepenge og opstille et beværtertelt på markedspladsen. Forpagteren fik også ret til at lade dyr græsse på pladsen.

I 1905 blev der givet tilladelse til otte årlige markedsdage, og antallet af stader med købmænd, manufakturhandlere, skohandlere, bagere og konditorer voksede. Fra omkring 1915 begyndte interessen for markedsdagene at falde, muligvis på grund af andelsbevægelser med mejerier og slagterier. I 1945 var der ikke meget tilbage af markedsdagene, og grisemarkedet blev flyttet til købmandsgården hos P.C. Christensen.
Kommunen havde også et træskur på markedspladsen til opbevaring af vejmateriel og vejtromle, indtil Gadekærsvej blev gennemført over pladsen.

Kilde: “En landsby i vækst” udgivet i år 2001 af Helsinge Lokalhistoriske Arkiv v/Hans Ethelberg.