Helsinge Kro

Helsinge har haft to kroer gennem tiden, og her omtales byens første kro, Helsinge Kro. Dengang blev Helsinge betegnet som en “flække”, hvilket betyder en mindre betydende by.

Byens placering på vejstrækningen mellem Helsingør og Frederiksværk skabte behov for en kro, hvor rejsende kunne få mad og logi.

I 1732 fik Helsinge Kro bevilling som “Kongelig Privilegeret Kro”, hvilket betød, at kun rejsende måtte beværtes, mens almindelig værtshusholdning ikke var tilladt.

Kroen lå oprindeligt på Vestergade 7 og var en firelænget landbrugsejendom opført i mursten og egebindingsværk.

Beboelsesdelen lå i den østlige side og havde tre skorstene. Ejendommen havde stråtag og syv værelser samt køkken og bryggers med bageovn.

De syv værelser blev brugt til beboelse for kromanden og hans familie, værelser til kroens gæster samt butikslokale til detailhandel. Hvis pladsen ikke slog til, var der en stue og et kammer i den søndre længe.

Resten af bygningen blev brugt til traditionelle landbrugsformål som lo, lade, stald, karlekammer og skærelo.

Helsinge Kro har haft mange ejere gennem årene. I 1812 blev kroen købt af den 21-årige Johan Jørgen Lorentzen, der var født og opvokset i Hillerød. Hans far, Niels Nielsen Lorentzen, købte kroen til ham. Faderen var skomager og drev også et garveri, som havde givet gode indtægter ved levering af lædervarer til Napoleons soldater.
Salget af kroen skyldtes, at den daværende kroejer Grokop og hans hustru var afgået ved døden. Salgssummen var 20.600 rigsdalere, og Johan Jørgen Lorentzen gik straks i gang med at søge tilladelse til at drive kroen og landbrugsjorden.

Lorentzen var en driftig herre og begyndte straks at nedrive og ombygge kroen, så den blev tidssvarende.

Efter ombygningen lå det nye stuehus ud mod Vestergade med udsigt til gadekæret. Der var både kælder, stue og loftsetage. I loftsetagen var der fire værelser med en smuk udsigt over gadekæret. Stueetagen havde fem værelser, køkken, indkørselsport og pakrum. Kælderen havde en krostue kaldet “kælderstuen”, to kamre og et køkken.

En del af bygningen blev brugt til landbrugsformål, og i samme længe som stalden og hønsehuset fandt man nu et moderne lokum. Vest for gården blev der opført en rejsestald til de rejsendes heste og hestevogne, placeret på den nuværende adresse Vestergade 9, hvor Helsinge Kro senere kom til at ligge.

I 1867 blev bevillingen udvidet til “værtshusholdning”, så byens borgere også kunne beværtes på kroen. Udvidelsen skyldtes behovet for forfriskninger i forbindelse med møllen og byens marked.

Sogneforstanderskabet afholdt også sine møder på kroen, og sognets folk havde ærinder ved disse møder.